• Historisk fald: Danske aktier lukker med enorme tab

    来源: BDK Finans / 09 4月 2025 11:13:32   America/Chicago

    Vi har i dag været vidne til det tredjestørste fald i C25-indeksets historie. Det danske C25-aktieindeks lukker onsdag med et fald på 5,6 procent og slutter dagen i 1.438,25. Det kommer i kølvandet af toldkrigen, hvor Donald Trump senest meldte ud, at medicinalindustrien heller ikke undgår at få sine varer belagt med told, hvilket får enorme konsekvenser for virksomheder som Novo Nordisk. Derudover har Kina også svaret tilbage på den samlede amerikanske told på kinesiske varer på 104 procent. De har valgt at gøre gengæld med en toldsats på 84 procent, hvilket til sammen ødelægger mange virksomheders værdikæder. Blandt andet virksomheder som GN Store Nord, der slår sig på at producere varer i Kina, som de sælger i USA. Det er dog ikke muligt at omstille sin produktion i samme tempo som toldsatserne udvikler sig. Kina har nemlig, ifølge Erhvervskommentator Thomas Bernt, gjort sig næsten uundværlige i verdensøkonomien. »Kina har opbygget en så avanceret produktion, at den ikke uden videre kan flyttes. Derfor er udviklingen så dramatisk og negativ,« understreger Thomas Bernt. Den store aktienedtur har dog været i gang i noget tid. Siden den amerikanske præsident Donald Trump 26. marts først varslede 25 procent told på biler og siden erklærede en generel handelskrig mod det meste af verden, er de danske eliteaktier faldet med 17 procent. Det svarer til, at de største danske aktier på to uger har mistet 691 milliarder kroner i samlet markedsværdi. Vi skal ikke længere tilbage end september sidste år, hvor aktiemarkedet sidst slog rekorder. Ifølge tal fra Marketwire, er indekset siden da faldet med 29,4 procent. I dag er som sagt ingen undtagelse. Samtlige 25 virksomheder på indekset lukker med røde tal. De tre største tabere: GN Store Nord lukker med et fald på 8,9 procent. DSV lukker med et fald på 9,6 procent. Mærsk B lukker med et fald på 8 procent. De tre største 'vindere': Tryg med et fald på 2,4 procent. Rockwool med et fald på 2,7 procent. ISS med et fald på 2,7 procent. https://www.berlingske.dk/oekonomi/historisk-fald-danske-aktier-lukker-med-enorme-tab
分享